Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Se Alle opskrifter
Smørrebrød med røget laks, fennikel og sprød rævesauce

Smørrebrød med røget laks, fennikel og sprød rævesauce

  • Laks
  • Røget & gravad
  • Smørrebrød
Tid:30 min. + tilberedning af tilbehør
Portioner:10
Tid:30 min. + tilberedning af tilbehør
Portioner:10

Ingredienser

10 skiver rugbrød

1000 g røget laks

1 portion rejemayonnaise

1 portion syltet minifennikel

1 portion sprød rævesauce

dild

 

Rejemayonnaise

100 g rejeskaller

10 g tomatpuré

1 lille løg

1 fed hvidløg

2 stængler timian

2 dl olie

1 æggeblomme

1 tsk. sennep

1 tsk. æbleeddike

2 g salt

2 g rørsukker

 

Sprød rævesauce

25 g olie

10 g æbleedikke

50 g sennep

50 g brun farin

1 g salt

50 g hvedemel

 

Syltet minifennikel

150 g minifennikel

50 g eddike

30 g rørsukker

½ g sennepsfrø

1 g fennikelfrø

Tip

Hvis du ikke har tid til at lave rejemayonnaise, kan du sagtens bruge almindelig mayonnaise.

Fremgangsmåde

Smørrebrød - anretning

Rul lakseskiverne sammen til en "roulade" og skær den ud i skiver på 1,5 cm, tykkelse.

Anret lakseskiverne på rugbrødet. Sæt små toppe af rejemayonnaisen ovenpå lakseskiverne. Anret syltet fennikel ovenpå laksen. Stik brud af den sprøde rævesauce i den røgede laks, og pynt af med dild.

 

Rejemayonnaise
Kom lidt af olien i en gryde. Tilsæt rejeskallerne og rist dem grundigt af.

Skær løgene ud i grove stykker. Kom løg, hvidløg og timian i gryden sammen med tomatpureen, og rist det af. Kom resten af olien i gryden, skru ned for gryden og lad det små simrer i 15 minutter.

Hæld det hele på en sigte så olien kan løbe fra. Køl olien ned.

Kom æggeblomme, sennep, eddike, salt og sukker i en foodprocessor og blend. Tilsæt den afkølede rejeolie lidt efter lidt under konstant blendning.

Sprød rævesauce 
Kom alle ingredienser i skål og rør dem sammen til en homogen masse.

Smør dejen ud på bagepapir eller bagemåtter, bag ved 170 grader i 8-10 minutter.

Køl ned og bryd den sprøde rævesauce ud i mindre stykker.

Syltet minifennikel
Kom eddike, sukker, sennepsfrø og fennikelfrø i en gryde og giv det et opkog.

Skær toppen af fenniklerne. Kom fenniklerne i gryden med syltelagen og giv det hele et opkog, og lad det småkoge i 2 minutter.

Kom fennikel og syltelage på skolede patentglas.

Tip

Hvis du ikke har tid til at lave rejemayonnaise, kan du sagtens bruge almindelig mayonnaise.

Næste opskrift: Stegt Nutaaq® torsk med flødeost og urteglasering på stegte nye kartofler
...