Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Læs mere om Ansvarligt aftryk

Energiforbrug

Royal Greenland er i færd med at gennemføre et større transformationsprogram af den havgående flåde 

Energiforbrug på fabrikker og i fiskeriet er centrale indsatsområder for Royal Greenland

Siden 2019 har Royal Greenland udskiftet tre havgående trawlere og to mere er på vej i 2023 og 2025. De nye fartøjer er designet efter nye principper. Det medfører, at det samlede energiforbrug pr. tons færdigvare forventes at blive reduceret over tid.  

Royal Greenlands landbaserede produktion fordeler sig på 37 anlæg i Grønland, 9 i Canada og 3 i Tyskland med et varierende energiforbrug og forskellige energikilder.  

Risici & muligheder 

Den største risiko ved anvendelse af store energimængder baseret på fossilt brændstof, er udled-ning af CO2 til luften og dermed en øgning af den globale opvarmning. Risikoen for stigende temperaturer i de arktiske byer og bygder er afsmeltning af ferskvand fra iskappen til havet, hvorved saltforholdene kan ændres lokalt og medføre vandstandsstigning.  

Vi har mulighed for at medvirke til forebyggelsen af en fortsat stigning af den globale opvarmning og de følgevirkninger, de ses lokalt og verden over. Opgaven er svær, men mulighederne ligger i at være med til at løse den fælles opgave gennem forbedrings- og reduktionsprojekter samt samarbejde med energileverandører, som arbejder henimod bæredygtige og klimaneutrale energiformer. 

Fiskeriet og den efterfølgende værdikæde er afhængig af energi til motorer og maskiner. I flere af de lande vi opererer i, er der vandkraft til rådighed, men vi er stadig meget afhængige af tilførsel af fossilt brændstof. 

Handlinger og resultater 2022 

Koncernens energiforbrug påvirkes af mange faktorer. For hver enhed er der et stort basisforbrug, og jo mindre der fiskes eller produceres pr. enhed, jo højere er forbruget pr. enhed. Det største energiforbrug i koncernen kommer fra de havgående trawlere, som forbruger energi til sejlads, fiskeri, forarbejdning og indfrysning ombord. Koncernens samlede energiforbrug i 2022 er på ca. 465 GWh, en stigning på 16 % i forhold til 2021 i forhold til en råvarestigning på 8 %.  

Investeringer i nye fartøjer har dog effektiviseret forbruget af fossile brændstoffer mest muligt gennem skifte fra hydrauliske til eldrevne spil, anvendelse af triple trawl i stedet for double trawl og større lastrum, der reducerer omfanget af transportsejlads. Det øgede forbrug skal således primært ses som følge af et ændret aktivitetsmønster.  

Ny og gammel M/Tr Sisimiut

Ny og gammel M/tr Sisimiut

Ny og gammel M/tr Sisimiut

Det nye skib M/tr Sisimiut er et meget robust skib, som giver mulighed for at fiske selv i dårligt vejr og gør fiskeriet mere effektivt. Sammenlignes den ældre M/tr Sisimiut i 2018 med den nye i 2021, ses en reduktion af energiforbruget pr. tons fangst med mere end 20%.

For de landbaserede produktionsenheder er energiforbruget pr. tons færdigvare i 2022 steget med 8 %. Royal Greenlands grønlandske produktion er fordelt på 37 anlæg, hvorfor der er mange enheder, hvor mindre afvigelser kan forekomme.  

I 2022 blev der opsat solcellepaneler i Qeqertarsuatsiaat. Bidraget er relativt lavt, men testen er et forsøg på at anvende alternative energikilder. 

Mål og målopfyldelse for 2019-2022: 

Mål 

En fortsat reduktion af energiforbruget per tons færdigvare i koncernen med 5 % pr. år  

Målopfyldelse

I 2019 blev der sat et mål om, at energiforbruget pr. tons færdigvare skulle reduceres med 5 % per år. Beregnes udviklingen af forbruget fra 2018 til 2022 ses en samlet stigning på 7 %, og målet er dermed ikke nået. 

Ambitioner for 2030 

En fortsat reduktion af energiforbruget med en samlet reduktion i koncernen på 30 % ift. 2018. 

Se også

Læs mere om CO2 emission
...