Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Læs mere om Det sunde arbejdsliv

Antikorruption og svig

Royal Greenland gennemfører omfattende antikorruptions-træning af medarbejdere

Royal Greenland handler på et globalt marked og med mange forskellige interessenter. Det er derfor vigtigt, at relevante medarbejdere er bevidste om de risici, som kan være forbundet med deres job.

Risici og muligheder

I Royal Greenland tolererer vi ingen former for korrupt adfærd. Det være sig skatteunddragelse, hvidvask, underslæb eller bestikkelse. Vi agerer i mange forskellige kulturer og det er derfor afgørende at være tydelige omkring de samme adfærdskodeks i hele organisationen.

For at øge bevidstheden om risici er træning af medarbejdere meget vigtigt. Såfremt der skulle være opdaget en kriminel handling i virksomheden, er det muligt at anvende whistleblowerordningen.

Handling og resultater 2022

I 2022 er der foretaget en omfattende træning af medarbejdere udvalgt i henhold til en risikoanalyse. I alt har 212 medarbejdere fra flere afdelinger spredt i hele koncernen deltaget. Indholdet var udvidet fra at indeholde antikorruptions dilemmaer og procedurer til også at omfatte magtmisbrug og whistleblowerordningen.

Mål og målopfyldelse for 2019-2022

Mål:

  • Sikring af medarbejdernes viden om risici og konsekvenser for korruption
  • Forhindring af meddelagtighed i korruption
  • Etablering af udvidet whistleblowerordning for Royal Greenland

Målopfyldelse:

I april 2021 blev en tidligere whistleblowerordning opdateret til en online version, som styres via et eksternt advokatkontor. Ordningen gælder for alle Royal Greenlands 100 % ejede selskaber.

Der kan rapporteres om økonomisk kriminalitet, herunder korruption og uregelmæssigheder i forbindelse med revision, miljømæssig forurening, overtrædelse af arbejdstager- og menneskerettigheder, eks. børnearbejde og tvangsarbejde. Ordningen omfatter også overtrædelse af forskrifter indenfor fødevaresikkerhed.

Ordningen er blevet eksternt evalueret i 2022, og det anbefales, at den udvides til også at fungere for delvist ejede selskaber og leverandører.

Ambition for 2030:

  • Whistleblowerordning er aktiv, og udvidet til også at omfatte delejede selskaber

Se også

Læs mere om Jobskabelse
...