Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Se Alle opskrifter
Hellefisk i sprød brødkrumme med tomatkompot

Hellefisk i sprød brødkrumme med tomatkompot

  • Hellefisk
Tid:30 min.
Portioner:10
Tid:30 min.
Portioner:10

Ingredienser

750 g hellefiskeloins
5 æg
Fløde
Mel
Panko-rasp
1250 g små tomater
500 g hakkede skalotteløg
Timian
Ramsløg
Salt og peber
Dild

Fremgangsmåde

Portionér fisken i stykker á ca. 75 g og krydr den med salt og peber. Lad den gerne stå og trække på kæl i 30 minutter, det holder på smagen og gør fisken mere fast.

Vend fiskeportionerne i mel, dernæst i en let sammenpisket blanding af æg og lidt fløde og til sidst i den japanske panko-rasp. Sørg for at hele fisken er dækket af et tyndt lag rasp. Steg i klaret smør eller olie ved medium varme til den er sprød og gylden.

Skold tomaterne i kogende vand og køl dem hurtigt af i isvand. Herefter kan skindet let fjernes. Sautér de finthakkede løg i lidt olie og tilsæt tomaterne. Lad det reducere lidt og tilsæt timian og fintsnittet ramsløg. Smag til med salt og peber.

Læg en skefuld af kompotten midt på tallerkenen og placér fisken ovenpå. Pynt med en kvist dild.

Næste opskrift: Fiskefilet på bønnesalat med boghvede og syltede løg
...