Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Se Alle opskrifter
Fiskefars af grønlandsk hellefisk  med rejer stegt i panko på kartofler med sort quinoa og græskar

Fiskefars af grønlandsk hellefisk med rejer stegt i panko på kartofler med sort quinoa og græskar

  • Hellefisk
Portioner:10
Portioner:10

Ingredienser

700 g. fiskefars af grønlandsk hellefisk

200 g. små koldtvandsrejer

1 lille bundt dild

2 røde chilier

5 æg

200 g. mel

500 g. pankorasp

2 hokkaido græskar

1 kg. små vaskede kartofler

400 g. sort quinoa

5 dl. creme fraiche 38%

10 stilke bredbladet persille

5 dl. soyasauce

100 g. frisk ingefær

3 fed hvidløg, kan udelades

1 lille bundt estragon

1 dl. rapsolie

limebåde

fritureolie

salt og peber, frisk fra kværn

Fremgangsmåde

Rør den optøede fars med hakket rejer, hakket dild og hakket chili. Juster evt. konsistensen med lidt mel, da den skal rulles til kugler.

Rul farsen til kugler á 45 g. pr. stk. Vend kuglerne i sammenpisket æg, dernæst mel, i æg igen og så i pankorasp. Sæt kuglerne på køl til senere brug.

Flæk græskarrene, skrab kernerne ud med en ske og skær dem i mindre stykker.

Skær kartoflerne i halve og vend dem med græskar rapsolie, salt og peber.

Bag dem i en forvarmet ovn i 20 min. v. 200°C.

Kog quinoaen 15 min i saltet vand og hold dem lune.

Rør en dip af creme fraiche og hakket persille, smagt til med salt og peber

Bag fiskekuglerne i friture til de er gyldne 4-5 min. v. 180°C.

Vend quinoa, græskar og kartofler sammen med soya, revet ingefær, knust hvidløg og hakket estragon. Smag til med salt og peber.

Server straks med de varme fiskekugler og creme fraiche dip.

Næste opskrift: VESTERHAVS rødspætte med bagte skorzonerrødder, grønkålsskud og grov "bønneremoulade"
...