Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Se Alle opskrifter
Fiskefars af grønlandsk hellefisk med urter på skorzonerrod, blomkålspuré og savoykål

Fiskefars af grønlandsk hellefisk med urter på skorzonerrod, blomkålspuré og savoykål

  • Hellefisk
Portioner:10
Portioner:10

Ingredienser

900 g. fiskefars af grønlandsk hellefisk

100 g. parmesanost

1 lille bundt dild

10 stilke bredbladet persille

2 blomkål

200 g. smør

20 skorzonerrødder

5 fed hvidløg

1 dl. rapsolie

5 stilke rosmarin

2 spsk. tørrede chiliflager

1 savoykål

1 dl. svampesoya

1 dl. citronolie

1 dl. sesamolie

1 madfilm

salt og hvid peber, frisk fra kværn

Fremgangsmåde

Rør fiskefarsen med revet parmesanost, hakket dild og hakket persille.

Rul farsen til pølser i madfilm og snør enderne sammen med bomuldssnor.

Rullerne skal være helt stramme så farsen ikke kan komme ud.

Pocher rullerne 20 min. inden servering.

Skær blomkålene i mindre stykker og kog dem i saltet vand til de er helt møre ca. 20 min.

Hæld vandet fra og blend med smør til puréen er helt glat, smag til med salt og peber.

Skræl skorzonerrødderne og vend dem med knust hvidløg, rapsole, finthakket rosmarin, chiliflager, salt og peber. Bag dem i en forvarmet ovn 20 min. v. 200°C.

Snit savoykålet fint og blancher 4 min. Dræn vandet fra og vend det med svampesoya, citronolie og sesamolie. Pak fiskerullerne ud og skær dem i grove skiver á ca. 50 g.

Server straks med blomkålspuré, skorzonerrødder og savoykål.

Næste opskrift: Røget laks i neropasta med kapers, "citrusvinaigrette" og bagte tomater
...