Hellefisk bagt i papir med asparges, feta, pesto og edamamebønner

Tid:30 min.
Antal portioner:4

Ingredienser

4 stk. hellefisk portioner, optøede
400 g. grønne asparges
200 g. fetaost
400 g. edamamebønner, optøede
4 spsk. grøn pesto
2 dl. fjerkræbouillon
4 ark bagepapir
papirklips
evt. citron
salt og peber, frisk fra kværn

Tilberedning

Bræk den nederste fjerdedel af de grønne asparges, kasser den og skær resten i mundrette stykker.

Bræk fetaosten i mindre stykker og vend dem med asparges, bønner, pesto og bouillon.

Fordel blandingen på de 4 stykker bagepapir og læg fiskene på. Krydder med salt og peber og fold bagepapiret om fyldet, så det bliver nogenlunde tæt. Brug evt. nogle papirklips til at holde sammen på enderne. Bag pakkerne i ovn 20 min. v. 200°C.

Serveres straks evt. med ekstra pesto og friske citronbåde.

Inspirationvideo

Hellefisk bagt i papir med asparges, feta, pesto og edamamebønner (00:19)