Tang - klimavenlig superfood

Image Seaweed 09

Efter fem års udvikling er Royal Greenland klar til at kommercialisere tang dyrket i de grønlandske fjorde. Det kolde klima i fjordene er ideelt til at producere tang af højeste kvalitet, og produktionen kan placeres optimalt i nærheden af de mindre bygder, hvor der er brug for gode arbejdspladser.

Siden 2018 har Nikoline Ziemer, biolog og ansat som Business Development Manager i Innovationsafdelingen hos Royal Greenland, arbejdet med at udvikle en metode til tangproduktion, tilpasset det kolde klima i Grønland.

På basis af grundig research og en formodning om, at de grønlandske fjorde med deres vekslende strømforhold og høje niveau af næringsstoffer ville være velegnede for tangproduktion, fik hun hurtigt opbakning til projektet. Hun begyndte i mikroskala med at teste, om hun kunne få tangen til at klække og vokse på reb i et indendørs skur. Da hun havde succes med det, fortsatte hun eksperimentet i havet i mindre skala. Efter nogle forsøg og justeringer af processen og samarbejde med aktører fra andre lande, var hun og teamet omkring hende i 2022 klar til at bygge et anlæg af større skala, og i sommeren 2023 forventes den første større høst.

Produktion af tang ved Maniitsoq

Produktion består af både sukker- og vingetang, og Royal Greenland er klar til at investere i yderligere opskalering.

seaweed_ cultivation

"Det er en fantastisk nyhed, at vi nu kan dyrke tang til kommercielt brug. Det er endnu en god mulighed for at udvikle en lokal produktion og skabe bedre økonomi for både Royal Greenland og Grønland", forklarer Nicoline Ziemer.

Nyklækket tang i havet ud for Maniitsoqs kyst

Hatched seaweed

Tang - superfood og klimavenligt protein
Tang er en velkendt og meget anvendt funktionel komponent i fødevareindustrien, hvor den kan forarbejdes og anvendes som f.eks. sødemiddel eller fortykningsmiddel eller som en bestanddel i foder. Men i øjeblikket har tang fra Asien en prisfordel indenfor branchen, hvilket har fået Royal Greenland til at fokusere på at skabe andre produkter med vores tang.

Tang har en klar fordel i forhold til de nuværende fødevaretrends, hvor forbrugerne ønsker at spise mere plantebaserede proteiner og fokuserer på at vælge bæredygtige produkter. Men i modsætning til de asiatiske lande, hvor der er en århundredgammel tradition for at spise tang, er europæerne mindre bekendte med produktet. Derfor har produktudviklerne været i gang med at udvikle produkter målrettet europæiske kunder.

”Det er indtil videre blevet til en serie af meget velsmagende tangpestoer og der arbejdes på en tangsalat, der er ideel som tilbehør til fisk og skalddyr” fortæller Jan Soinjoki, Produktudviklingschef ”Ernæringsmæssigt har vi at gøre med en såkaldt ”superfood” det er jo den mest næringsrige plante på planeten - tangen indeholder mere jern end spinat, mere C-vitamin end appelsiner og mere calcium end mælk, for blot at nævne nogle få”.

Tangpesto

Den grønne tangpesto findes i 3 varianter: Traditionel grøn pesto, hvor basilikum er erstattet af tang, tomatpesto med tang og en vegansk version, hvor osten er erstattet af tofu.

Image Seaweed 05
3500x2400px_Hero Images_14

Ansvarligt fiskeri

Vores fiskeri skal forvaltes i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning og være certificeret af en uafhængig tredjepart. Vi indkøber fisk og skaldyr efter tilsvarende principper og bidrager til at opbygge viden om bæredygtigt fiskeri, havmiljøet og nye arter.