MSC-certificering af det vestgrønlandske fiskeri efter koldtvandsrejer
Den 29. januar blev den offentlige certificeringsrapport for den vestgrønlandske koldtvandsreje frigivet uden indvendinger. Det betyder, at det vestgrønlandske fiskeri efter koldtvandsrejer efter en revurdering og som følge af årlige overvågningsaudits fortsat vil være certificeret i henhold til MSC's krav til bæredygtigt fiskeri i yderligere fem år efter denne dato.
Det vestgrønlandske koldtvandsrejefiskeri blev første gang MSC-certificeret i 2013, som det første koldtvandsrejefiskeri internationalt og det første grønlandske fiskeri, der blev certificeret. Herefter er den blevet gencertificeret i 2017/2018 og nu igen i 2023/2024. Gennem årene har fiskeriet budt velkommen til årlige overvågningsrevisioner.
"Vi er glade for endnu engang at modtage certificeringen for dette vigtige fiskeri" siger Lisbeth Schönemann-Paul, bæredygtighedsrådgiver i Royal Greenland og formand for Sustainable Fisheries Greenland.
"Koldtvandsrejefiskeriet har stor betydning for det grønlandske samfund, og derfor er det af største vigtighed, at det forvaltes bæredygtigt, så det kan bidrage til landets langsigtede vækst og velstand. Det er også vigtigt for vores kunder, at vores produkter bærer det blå MSC-mærke, så det er nemt at se, at produkterne er fisket bæredygtigt."
Bæredygtigt fiskeri i Grønland
Forvaltningen af fiskeriet varetages af 'Sustainable Fisheries Greenland', en organisation, der støttes af alle interessenter i det grønlandske fiskeri, og som arbejder sammen med fiskere, forskere og industrien for at sikre, at det grønlandske fiskeri forvaltes bæredygtigt.