Royal Greenland indvier nyt servicecenter i Polen: Effektivisering og centraliseret kundeservice i fokus
Royal Greenland har taget et vigtigt skridt mod centraliseret kundeservice og driftseffektivisering med åbningen af et nyt servicecenter i Gdańsk, Polen. Denne milepæl markerer en central del af vores strategi for at styrke væksten og optimere samarbejdet med kunder verden over.
Den 22. august 2024 åbnede Royal Greenland officielt dørene til det nye servicecenter i Gdańsk. Centret, som allerede har været delvist operationelt i flere uger, vil spille en afgørende rolle i at centralisere og optimere vores servicefunktioner. Dette vil gøre det muligt for os at levere endnu hurtigere og en fortsat pålidelig kundeservice, samtidig med at vi skaber effektive løsninger for vores globale kundebase.
En strategisk placering
Placeringen i Gdańsk er nøje udvalgt for at centralisere vores processer og sikre hurtigere responstider og mere ensrettet kundeservice. CEO Susanne Arfelt Rajamand fremhæver de strategiske fordele ved at vælge netop denne by som hjemsted for vores nye center:
"Vi valgte Gdańsk på grund af tilgængeligheden af kvalificerede og engageret medarbejdere, og fordi vi som en fisk- og skaldyrsvirksomhed føler os hjemme i en havneby. Polen har over 1.500 servicecentre, og vi er stolte af at være det første fra Grønland."
En lovende start
Gabriela Wasilewska-Gaweł, leder af Royal Greenlands servicecenter i Polen, ser allerede positive resultater fra det nye servicecenter:
"Jeg er overbevist om, at vores kontor i Trójmiasto vil forbedre kvaliteten af de tjenester, vi tilbyder vores kunder globalt. Vores nye medarbejdere har siden åbningen i juli vist stor motivation og effektivitet i at påtage sig opgaver til vores Royal Greenland European Shared Services Centre i Gdańsk."