Kongeligt dansk statsbesøg i Tyskland
Under overskriften "Sammen for en bæredygtig fremtid" stod H.M. Dronningen og H.K.H. Kronprinsen i spidsen for et statsbesøg og en erhvervskonference i Berlin i sidste uge. Royal Greenland deltog i udvekslingen og var glade for at blive inviteret til at præsentere og diskutere vores program for bæredygtige løsninger inden for fisk og skaldyr.
Med det formål at genbekræfte de stærke bånd mellem Tyskland og Danmark samt udveksle bæredygtige forretningsløsninger inden for fødevarer og landbrug, sundhed og energi var det kongelige statsbesøg i Berlin godt besøgt.
I det todages forretningsprogram med deltagelse af toppolitikere og repræsentanter fra industrien var det tydeligt, at bæredygtighed og konkrete handlinger er emner, der står højt på dagsordenen på begge sider af grænsen.
Administrerende direktør fra Royal Greenland Vertriebs, René Stahlhofen, deltog i panelinterviewet og diskussionerne om, hvordan man kan gøre fødevaresektoren mere bæredygtig ved at implementere et fuldt værdikædeperspektiv på de ressourcer, der bruges i sektoren - et perspektiv, der er dybt forankret i Royal Greenlands virksomhedsstrategi.
Royal Greenlands bæredygtighedsprogram er baseret på fire prioriteter inden for rammerne af FN's mål for bæredygtig udvikling, med mål for 2022 og ambitioner for 2030.