Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Læs mere om Facts om fisk

Hvorfor vælge frossen fisk?

Frossen er frisk...

Fisk og skaldyr, som købes frosne, er typisk frosset kort efter fangsten. I forhold til fisk og skaldyr, som købes friske og kan være flere dage gamle...

I mange tilfælde har frossen fisk faktisk en højere næringsværdi end frisk fisk - og der er mange fordele.

Adskillige videnskabelige undersøgelser har konkluderet, at frosne fiskeprodukter er af fremragende kvalitet – ofte meget bedre end fersk fisk. Når fisk indfryses, mens den er helt frisk, får man den bedste næringsværdi, idet flest mulige vitaminer og mineraler bevares, hvorimod kvaliteten af den ferske fisk gradvist falder. Den bakteriologiske nedbrydningsproces, som påvirker fiskens kødstruktur og konsistens, stoppes ved indfrysningen. Dermed undgås spolerede og ildelugtende fiskeprodukter, og den høje kvalitet bibeholdes, mens den er bedst. Frossen fisk er også mindre prisfølsom i forhold til sæsoner og tilgængelighed, således at kunderne kan få mere fisk for pengene.

Frossen fisk går sjældent til spilde

I forhold til ferske fødevarer går der 47 % mindre til spilde af frosne fødevarer, konkluderes det i en undersøgelse fra Sheffield Hallam University. En gennemsnitlig britisk husholdning kasserer 10,4 % af den ferske mad og 5,9 % af den frosne mad, som den køber. Derfor er udledningen af drivhusgasser i forbindelse med frosne fødevarer mindre, eftersom der bruges mindre energi til produktion, pakning osv. af mad, der går til spilde. Undersøgelsen så desuden på forskellige typer madspild og konkluderede, at frosne fiskeprodukter særligt sjældent går til spilde: Kun 6 % af husholdningerne smider dem nogensinde ud sammenlignet med, at 51 % af alle husholdninger generelt smider frosne fødevarer ud. Til sammenligning smider 80 % af husholdningerne ferske mælkeprodukter og frugt og grønt ud hver uge.

Udledningen af drivhusgasser reduceres yderligere i forsyningskæden for frosne fødevarer, hvor affaldet produceres højere oppe i værdikæden end for ferske fødevarer. Derfor kan dette affald genanvendes eller genbruges frem for at ende på lossepladsen. Hos Royal Greenland bliver fileter, der ikke lever op til virksomhedens kvalitetsstandard, lavet om til små stykker og dele, der anvendes til fremstilling af diverse færdigretter som fx hakkede produkter og supper.

Se også

Læs mere om Glasering? - Hvad? Hvorfor?
...