Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Læs mere om Skaldyr og rogn

Koldtvandsrejer

Tid:

Den nordatlantiske koldtvandsreje er kendetegnet ved sin kraftige lyserøde farve, både før og efter tilberedning.

Den nordatlantiske koldtvandsreje (Pandalus borealis) er kendt over hele verden for sin delikate, sødlige smag og kød, der har en fast og saftig konsistens. Koldtvandsrejen er en god kilde til protein og har et lavt fedtindhold, hvilket gør den til en sund og nærende delikatesse.

Produkter af koldtvandsrejer

Koldtvandsrejer sælges som en række forskellige produkter for at imødekomme vores kunders behov. Rejerne koges med skallen på eller koges og pilles, inden de hurtigfryses. Kogte og pillede rejer fås også i lage eller pakket i modificeret atmosfære som nemme hverdagsløsninger.

Rejesortiment til foodservice

Eksempler på vores sortiment

Koldtvandsrejen i havet

Koldtvandsrejen findes i Nordatlanten og Det Nordlige Ishav, fra Canada til Norge. De kolde omgivelser får rejen til at vokse langsomt, hvilket er de ideelle forhold til at udvikle dens komplekse smag og konsistens.

Rejen har en næsten gennemsigtig rød skal med lange, røde antenner øverst på hovedet. De kuglerunde, sorte øjne ledsages af to små takkede horn øverst på hovedet. Nogle gange kan rejens hoved virke en lille smule mørkere. Farven kan være påvirket af rejens føde, eller den kan være ved at udvikle æg til gydning. Den lidt mørkere farve på hovedet påvirker hverken smagen eller kvaliteten.

Rejen lever i nærheden af havbunden i bløde og mudrede bundmiljøer på dybder mellem 20 og 1.400 meter. Den foretrækker vandtemperaturer mellem 0 og 8°C og lever primært af plankton, krill og mikroskopiske orme.

Koldtvandsrejernes levested

Koldtvandsrejen er hermafrodit og starter livet som han, men bliver til en hun efter tre til fire år. Når gydningen begynder i foråret, befrugtes æggene, og hannen bærer æggene på benene, indtil de er klar til at blive udklækket. Umiddelbart efter udklækningen mister den voksne reje sin skal og begynder at udvikle en ny og større skal.  Rejen samler en masse vand for at danne en lidt større skal, så der er plads til at vokse inden den næste gydning.

De fleste skaldyr og fisk har ikke nogen retningssans i det kolde vand. Undtagelsen er koldtvandsrejen, som har en lille, blød øresten, der drejer omkring på sansefølere.

Koldtvandsrejen lever i op til ni år. Rejen fanges normalt, når den er omkring seks år gammel og otte til ti cm lang, sammenlignet med opdrættede varmtvandsarter, som normalt er fuldt udvoksede, når de er seks måneder.

Fiskeri

Koldtvandsrejer kan fanges hele året rundt, men fiskeriet begrænses af isen, særligt i Ilulissat når Diskobugten fryser til. Rejerne fanges både langs kysten og på havet.

Rejefiskeri langs kysten

Langs kysten fanges koldtvandsrejerne af lokale fiskere i små fartøjer. De fisker ganske tæt på kysten, men på store dybder for at nå rejens levested på havbunden. Rejerne fanges med trawl og hales ombord. Derefter opbevares rejerne på is i højest fire dage, eller indtil fiskerne har fyldt lagrene ombord. Fangsten indhandles på en af Royal Greenlands fabrikker, hvor rejernes størrelse og udseende vurderes inden forarbejdningen.

I Grønland bliver alle rejefangster fra kysten kogt og pillet på fabrikkerne på land.

Rejefiskeri på havet

Havfiskeri efter rejer foregår også med trawl, men med meget større fartøjer og trawl. Royal Greenland har to havgående trawlere, Akamalik og Qaqqatsiaq, som kun fisker efter rejer. Trawlet sænkes flere hundrede meter ned på havbunden, hvor rejerne fanges i nettet og hales ombord til forarbejdning.

Rejefiskeri

Royal Greenlands trawl er forsynet med sorteringsriste og flugtpaneler, som fører de større fisk, som er kommet med i trawlet, tilbage ud i havet. Royal Greenland støtter også forskningen og udviklingen af mindre invasive trawlingmetoder, som giver mindre påvirkning af havbunden og sænker fiskerfartøjernes brændstofforbrug.

Læs mere om Royal Greenlands strategier for bæredygtigt fiskeri her.

I Grønland er det påbudt at indhandle mindst 25 % af den samlede fangst til forarbejdning på land. Vores trawlere aflæsser deres rejefangst på et af vores rejeforarbejdningsanlæg på land i Ilulissat eller Sisimiut, hvor mindst 25 % af fangsten laves om til kogte og pillede rejer.

Fiskeriet i Vestgrønland, Canada og Norge er certificeret som bæredygtigt af the Marine Stewardship Council og vurderes som værende veladministreret og overvåges ved hjælp af obligatoriske logbøger over fangsten.

Læs mere om MSC-certificering her.

Forarbejdning

De fleste af rejerne forarbejdes ombord, før de sendes direkte ud til kunderne. På havet er det trawlerne Akamalik, Qaqqatsiaq og Nataarnaq, der forarbejder rejerne, umiddelbart efter de har fået fangsten ombord. Rejerne sorteres, koges og hurtigfryses inden for få timer, efter de har forladt vandet.

Koges og fryses på havet

Mindst 25 % af fangsten fra den grønlandske kvote bringes i land til videre forarbejdning på Royal Greenlands fabrikker i Grønland. 

Der indhandles både rejer fra kyst- og havfiskeriet på fabrikkerne på land. Her kvalitetsvurderes og størrelsessorteres koldtvandsrejerne, før de sendes videre til samlebåndet. Rejerne bliver herefter kogt og pillet, før de hurtigfryses. Fra fabrikkerne bliver de forarbejdede rejer enten sendt direkte ud til kunderne i hele verden, eller de sendes videre til vores andre fabrikker til særlig forarbejdning og pakning. 

Nogle af vores rejer kommer igennem vores forarbejdningsanlæg i Danmark, hvor de pakkes om, kommer i lage eller pakkes i modificeret atmosfære. En lille andel af koldtvandsrejerne sendes til Polen, hvor de bruges som ingredienser i færdigretter. 

Forarbejdning af rejer

På vores fabrik i Aalborg pakkes rejerne om.

Vejen til markedet

Når koldtvandsrejerne er forarbejdet, sendes de ud til vores kunder. Koldtvandsrejer er populære i hele verden, men der er forskellige præferencer i forhold til det endelige produkt. Forbrugerne i Storbritannien er specielt glade for kogte og pillede rejer, hvorimod Sverige foretrækker dem med skallen på. I Japan anses koldtvandsrejerne som en delikatesse og er også kendt som "Ama ebi", hvilket betyder sød reje.

Priserne på koldtvandsrejer er steget de seneste år, da kvoterne er sat ned, mens efterspørgslen er forblevet høj.

Koldtvandsrejer i køkkenet

Koldtvandsrejerne spises over hele verden og er en sand delikatesse og perfekt til hele familien. Rejen er en god kilde til protein og selen, den har et lavt kalorieindhold samt et højt indhold af vitaminer og mineraler, bl.a. B12-vitamin, zink og jod. 

Koldtvandsrejer klar til brug i køkkenet

Rejen har lækkert, lyserødt kød og en fast, saftig konsistens med en behagelig smag af hav, et strejf af sødme og en let bitterhed, som skaldyr har.  Koldtvandsrejer, der serveres med skal på, er ekstra sprøde og lækre. Rejen er alsidig og kan spises kold eller som en del af et varmt måltid, hvor den først bør tilsættes til sidst for ikke at blive overtilberedt og miste smag og fugtighed. Koldtvandsrejen serveres bedst som hovedingrediens i en opskrift eller som et måltid i sig selv, hvor dens komplekse smag bevares og kan nydes fuldt ud.

Opskrifter med koldtvandsrejer

Opskrifter med koldtvandsrejer

Vi har flere populære opskrifter med koldtvandsrejer
Søg i opskrifter

Se også

Læs mere om Snekrabbe
...