You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Vægttabskonkurrence blev en succes

02.03.2018
Foto: Mette Willumsen

- Jeg er stolt over at jeg tabte mig mere end otte kilo på en måned. Jeg er også meget tilfreds med, at mit vægttab var grunden til, at lønafdelingen vandt vægttabskonkurrencen på vores arbejdsplads, siger lønkonsulent i Royal Greenlands hovedkontor i Nuuk, Vilhelm Willumsen.

Fra den 1. til den 28. februar deltog Vilhelm Willumsen sammen med 48 andre medarbejdere på Royal Greenlands hovedkontor, fabrik og hjemmemarked i Nuuk i en vægttabskonkurrence. Vægttabskonkurrencen blev udført i enkelte afdelinger, der som gruppe deltog i vægttabskonkurrencen. Vægttabskonkurrencen var arrangeret af ”Royal Greenlands sundhedsambassadører” med køkkenchef Sune Bjerre i spidsen.

- Vægttabskonkurrencen er en del af en årshjul, hvor der hver måned igennem en aktivitet sættes fokus på kost, motion og sundhed i blandt medarbejdere på Royal Greenlands hovedkontor fabrik og hjemmemarked. Og, vægttabskonkurrencen gik rigtig godt fordi alle 49 deltagere i alt tabte 60,6 kilo. Én enkelt deltager tabte 8,9 kilo, det er imponerende, siger køkkenchef Sune Bjerre.

Undgår sukker og hvedemelsprodukter

Og, det blev altså lønafdelingen, der med Vilhem Willumsens store vægttab på 8,3 kilo, der som gruppe med et gennemsnitlig vægttab på 2.371 gram blev vinderne af vægttabskonkurrencen ud af elleve afdelinger med i alt 49 deltagere.

Og, hvordan er det lige muligt at tabe sig 8,3 kilo på en måned?

- Jeg var startet på at undgå at spise sukker og hvedemelsprodukter for at tabe mig, da vægttabskonkurrencen startede. Det motiverede mig at også mine kolleger gik op i at tabe sig. Og, faktisk havde vores fælles mål om at tabe os, en rigtig god indvirkning på vores samarbejde i lønafdelingen, siger Vilhelm Willumsen.

Sundhedsambassadørerne i Royal Greenland blev iværksat efter HR i Royal Greenland sendte Sune Bjerre samt to andre medarbejdere fra kysten til et sundhedsambassadørkursus fordi Royal Greenland ønsker, at der er fokus på sundere livstil på arbejdspladsen.

- Efter min deltagelse på sundhedsambassadørkurset fik vi stablet en gruppe på seks frivillige medarbejdere på hovedkontoret. Sundhedsambassadørerne skal arrangere forskellige aktiviteter i løbet af året. Vægttabskonkurrencen var et af flere tiltag, sige Sune Bjerre.

Deltagere fra hjemmemarkedet blev med et gennemsnitlig vægttab på 2 kilo nummer to i vægttabskonkurrencen, imens deltagere fra 4.sal med et gennemsnitligt vægttab på 1,7 kilo blev nummer tre.

Næste nyhed: Økonomisk fremgang i Aappilattoq i Sydgrønland
...