You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Styrket Royal Greenland ledelse skal ruste virksomheden til fremtiden

23.08.2023

For at forankre og styrke kulturen i hele organisationen opretter Royal Greenland ny koncernledelse med to direktørposter i Grønland

I den nye organisering vil en samlet koncernledelse på CEO og 5 direktører i reference til CEO tegne organisationen:

  • CEO Susanne Arfelt Rajamand
  • CFO Nils Kinnerup
  • Executive Vice President Production Lars Nielsen
  • Executive Vice President People & Communication – ny stilling i Grønland
  • Executive Vice President Marketing & Sustainability – ny stilling i Grønland
  • Executive Vice President Sales – til genbesættelse med ændret ansvarsområde

Ledelsesmæssig forankring og organisationsudvikling

CEO Susanne Arfelt Rajamand glæder sig over udviklingen:

’Royal Greenlands vigtigste aktiver er de mennesker, der udgør vores organisation og den samlede forvaltning af de fisk og skaldyr vi har adgang til. En stærkere ledelse i Grønland med direkte snitflader ud til de internationale markeder vil øge viden og gensidig forståelse for den mangfoldighed Royal Greenland består af’.

Den nye organisationsstruktur skaber en bedre repræsentation i Grønland med direkte kontakt til de internationale selskaber i koncernen og skal danne rammen for tæt samarbejde mellem alle dele af organisationen og en stærkere fælles kultur på tværs af lande og funktioner. 

Baggrund for oprettelse af de tre nye ansvarsområder

Executive Vice President (EVP) People & Communication:

Af Royal Greenlands næsten 2.300 medarbejdere arbejder mere end 60% i Grønland, hvor virksomheden er hjemmehørende. Personaleledelse, uddannelse og kompetenceudvikling er vigtige områder for Royal Greenland, ligesom den interne og eksterne kommunikation med medarbejdere, ejere og eksterne interessenter i og udenfor Grønland er afgørende for virksomhedens succes.

Director Corporate Relations & HR Jens K. Lyberth har hidtil været ansvarlig for HR, Kommunikation og Bæredygtighed. Jens K. Lyberth har været hos Royal Greenland i mere end ti år, har en lang karriere bag sig i det politiske og administrative system i Grønland og har med sin erfaring og menneskelige egenskaber formået at løfte sit ansvarsområde betragteligt og skabe øget lokalbaseret ledelse og kompetenceudvikling i mange funktioner på land og til søs.

Jens K. Lyberth går pr. 1. januar 2024 på nedsat tid og vil fremover være Senior Advisor for koncernledelsen, en rolle Royal Greenland vil få stor gavn af i overgangen.

Med den udvikling området har gennemgået under Jens’ ledelse er det naturligt at have en stærk HR og Kommunikation funktion i koncernledelsen under navnet People & Communication med ledelse fra Grønland.

Executive Vice President (EVP) Marketing & Sustainability:

Bæredygtig forretningsdrift er af afgørende betydning for Royal Greenlands virke og fremtidige kommercielle succes. Størstedelen af de områder, der har betydning for den grønne transformation af drift og forretning har sit udspring i Grønland i samarbejde med bl.a. trawlerafdeling og produktionsenheder. En ledelsesmæssig placering i Grønland er derfor helt naturligt. Det daglige arbejde med markedsindsigt, forståelse af kundebehov og virksomhedens markedsføring og kommercialisering af produkter vil fortsat finde sted i markederne.  

Executive Vice President (EVP) Sales:

Det globale salgsarbejde og distribution af arter og færdigvarer til bedst indtjenende markeder forudsætter tæt kundedialog og nærhed til markedet.

Koncernsalgsdirektør Bruno Olesen har siden 2010 ydet en stor indsats for Royal Greenland og bidraget til en betydelig transformation af virksomhedens sortiment og øgede fokus på vores kernearter primært fra Grønland. Bruno Olesen fratræder pr. 1. januar 2024 for at gå på pension. Der skal lyde en stor tak til Bruno Olesen for hans indsats og betydelige udvikling af Royal Greenlands salgsorganisation.

Ansvaret for den globale salgsorganisation og kategoriarbejdet vil også fremadrettet være geografisk placeret i markedet, og skal sammen med det nye koncernledelsesområde Marketing & Sustainability sikre den bedste langsigtede salgsindsats.

Rekrutteringsproces igangsat

Det forventes at stillingerne EVP People & Communication, EVP Marketing & Sustainability og EVP Sales vil blive besat i løbet af efteråret 2023. Rekrutteringsprocessen foregår i samarbejde med Executive Search selskabet Spencer Stuart.

Bestyrelsesformand Maliina Abelsen ser positivt på processen:

’Royal Greenland er en utrolig vigtig virksomhed for hele Grønland. En international virksomhed, som vi alle kan være stolte af. Med det seneste skifte på posten som Administrerende direktør, har vi i Susanne Arfelt Rajamand fået en international profil. Som bestyrelse har vi tiltro til, at Susanne kan skabe et stærkt ledelseshold, der styrker en fælles organisationskultur i Royal Greenland både her i landet men også internationalt.

Næste nyhed: Royal Greenland investerer i Nordic Marine Nutrition
...