Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Vis alle nyheder Foodservice Nyheder

Tak for besøget på Foodexpo 2018

01.05.2018

Her hos Royal Greenland vil vi gerne sige tak til alle, der kiggede forbi vores stand til Foodexpo i Herning den 18.-20. marts. Vi havde nogle fantastiske dage med mange besøgende, gode dialoger, lækre smagsprøver og besøg fra Cateringlandsholdet.

Til den efterhånden traditionsrige Foodexpo i Herning var vi hos Royal Greenland naturligvis med igen i år. Som sædvanlig blev til tre fantastiske dage i den gode mads tegn. 

Produktnyheder i fokus

På messen havde vi sat vores produktnyheder i fokus. Nogle af produkterne indgik i vores smagsprøver, mens andre kunne opleves på standen. 

Vi satte fokus på fire nyheder: rå kammuslinger uden rogn fra Newfoundland i Canada, MSC-certificeret hellefisk fra udenskærs fiskeri i Vestgrønland, ASC-certificeret røget dansk laks fra Hirtshals i Nordjylland samt vores NEVER FROZEN røget laks, som med garanti aldrig har været frossen.

Læs mere om de fire nyheder her: 

Cateringlandsholdet tryllede med kammuslinger og rejer

På standen serverede vi tre forskellige slags smagsprøver: koldrøget MSC-certificeret hellefisk med frysetørrede ærter, sauce verte og radiser, ASC-certificeret røget dansk laks med peberrodscreme og ærteskud, samt MSC-certificeret hellefiskefilet med gin-tonicskum, syltet agurk og XXL-rejer.

Derudover havde vi også fornøjelsen af at have Hektor Munk fra Cateringlandsholdet forbi to gange hver dag. 

Hektor lavede en delikat anretning med rimmede Newfoundland kammuslinger, grillet urteolie, blomkålspure røget over bøgeflis, rejer med piment- og citrusmarinade samt en sprød kammuslingeflage på toppen. En lille anretning, som virkelig smagte af en mere!

Ses vi igen i 2019?

Næste år afholdes Madværkstedet i Lokomotivværkstedet i København. Sæt allerede nu kryds i kalenderen 26.-27. marts 2019. Ses vi?

Se også

Næste nyhed: Foodexpo 2018: vindere
...