Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Læs mere om Produktnyheder

NUTAAQ® TORSK

Tid:

Royal Greenland har udviklet et nyt fiskeri- og forarbejdningssystem, der hæver overliggeren for kvaliteten af torsk. "Nutaaq" betyder "ny" på grønlandsk, og produktet sætter i sandhed nye kvalitetsstandarder for torsk, da det er mere frisk, mere hvidt og mere smagfuldt.

Med højst to timer fra vand til fryser byder Nutaaq® Torsk på en helt ny torskeoplevelse. Nutaaq® sætter nye kvalitetsstandarder for torsk, da det er mere frisk, mere hvidt og mere smagfuldt

Torsk fra Grønland

Torsk fra Grønland har fra naturens side meget hvidt kød og en lækker, delikat smag pga. det kolde, rene miljø, den lever i. Kvaliteten af et givent torskeprodukt afhænger af to ting: fiskens oprindelse og levested samt den nænsomme og hurtige forarbejdning fra hav til bord.

Nutaaq®– En ny torskeoplevelse

Royal Greenland har investeret i en ny forarbejdningsmetode og har i samarbejde med lokale fiskere skabt et nyt koncept, som tager smagsoplevelsen helt op på nye niveauer.
Vi kalder den Nutaaq®– hvilket er grønlandsk for “ny” – for at markere den enestående, nye torskekvalitet fra Royal Greenland. Nutaaq™ hæver overliggeren for torskekvalitet, da al håndtering - fra fangst til færdigt produkt - optimeres med et eneste formål, nemlig at bevare kvaliteten af den friskfangede fisk.

Fiskeri efter Nutaaq® Torsk

Fiskeriet efter Nutaaq® Torsk foregår kun få måneder om året, fra april til oktober, når de voksne torsk forlader det åbne hav og svømmer ind på det lave vand langs den grønlandske kyst for at gyde. De lokale fiskere lægger deres garn ved et klippefremspring, så torskene føres ind i garnet og ikke så nemt kan slippe ud igen. Dette er en gammel fiskemetode med mindst mulig påvirkning, som er både selektiv og miljøvenlig.

Når garnet er fuldt, kommer Royal Greenlands brøndbåde og opsamler de levende fisk. Fiskene løftes i et lille net fra fiskerens garn over i den større brøndbåd. Ombord på brøndbåden sorteres fiskene hurtigt, og de små fisk, der er mindre end 40 cm, sættes levende tilbage i vandet og kan fortsætte med at yngle og bidrage til den fremtidige torskebestand.

Fiskeri efter Nutaaq® Torsk

Brøndbåden læsser forsigtigt de levende fisk ombord, direkte fra fiskerens garn.

Brøndbåden transporterer derefter de større torsk, som ligger sikkert i havvandsbassiner, den korte vej til fabrikken. Her opbevares fiskene i et stressfrit miljø i havvandsbassiner, indtil fabrikken har kapacitet til at tage dem ind. De opbevares altid natten over i disse rolige omgivelser, da det er meget vigtigt for kødkvaliteten, at fiskene ikke er stressede, når de forarbejdes.

Sådan bliver den fineste torsk til Nutaaq®

Den ekstra hurtige og nænsomme forarbejdning er hovedårsagen til Nutaaq® torskefileternes enestående kvalitet. Når det er tid, svømmer de levende torsk bogstaveligt talt ind i fabrikken. De skubbes forsigtigt af en langsomtgående spærre op på et bånd og ind i fabrikken. Her bliver de først bedøvet, derefter hurtigt slagtet og afblødt i iskoldt vand, så man sikrer, at alt blodet straks løber ud af kødet. Dette giver en ensartet kvalitet og garanti for, at der ikke er røde pletter.

Torsken bliver derefter renset, får fjernet hoved og indvolde og fileteres, inden den bliver stiv, i én mekanisk proces, hvorefter den udskæres i perfekte stykker i hånden. Det erfarne udskæringsteam gennemgår hver filet nøje for at se, om der er røde pletter eller revner i fileten, da fileten i så tilfælde ikke kan blive klassificeret som "Nutaaq®".

Nutaaq® udskæres i hånden

For at garantere en helt hvid og perfekt filet, færdiggør vores erfarne udskæringsteam alle fileter i hånden.

Torskefileten kommer i fryseren højst to timer efter, at den levende torsk forlod vandet. Den hurtigfryses derefter og pakkes i henhold til specifikationerne, så den er klar til at blive sendt ud til kvalitetsbevidste forbrugere over hele verden.

Nutaaq® Torsk er af enestående kvalitet, da den er blød og saftig med en usædvanlig frisk smag, der gør kokke og andre kulinariske kunstnere i stand til at trylle og skabe lækre og flotte retter.

Se også

Læs mere om Fisk med glutenfri panering
...