Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Vis alle nyheder Foodservice Nyheder

Foodexpo 2016 – Royal Greenland

18.03.2016

Foodexpo fandt sted i Herning fra 6.-8. marts 2016. For os i Royal Greenland blev det til tre gode dage med mange besøgende, gode diskussioner og dialoger om vores nyheder og produkter, lækre smagsprøver og besøg fra Cateringlandsholdet.

Nyheder i fokus
På Foodexpo havde vi fokus på tre forskellige områder: røgprodukter med fokus på nyheden varmrøgede hellefiskeportioner, som vi serverede smagsprøver på, nyhederne i vores sortiment af panerede fisk – tre slags fisk med økologisk panering, tre slags fisk med glutenfri panering samt stegte fisk, og til sidst grønlandske specialiteter med Nutaaq™ Torsk i fokus. Alle tre områder fik vi utrolig god respons på. Læs mere om nyhederne her.

”Vi havde mange besøgende, som især var nysgerrige på vores fisk med økologisk og glutenfri panering. Det er altid positivt, at der bliver taget så godt imod nyhederne”, siger Flemming Trosborg, salgschef for food service i Danmark.

Besøg fra Cateringlandsholdet
Traditionen tro serverede vi lækre smagsprøver. I år havde vi valgt at servere tre forskellige slags: vores to nyheder varmrøgede hellefiskeportioner og XXL lagerejer, samt Nutaaq™ Torsk.

Som noget nyt havde vi også inviteret Cateringlandsholdet, som Royal Greenland er sponsor for, til at komme og lave en anretning med Nutaaq™ Torsk – dampet Nutaaq™ Torsk med salturt, tørret og friteret torskeskind samt hollandaise med brunet smør.

”Vi fik en utrolig god respons på vores smagsprøver”, siger Flemming Trosborg. ”Og det er jo altid dejligt, når folk kan lide vores produkter”.

Godt besøgt
Foodexpo havde i år omkring 1.600 flere besøgende end i 2014, og det kunne mærkes, siger Flemming Trosborg. ”Vi havde alle dagene et pænt antal besøgende på standen, der kom godt fordelt hen over dagen alle tre dage. Det var dejligt at se, at så mange mennesker var interesserede i at bruge tid på at orientere sig om det nyeste inden for fødevarebranchen”.

Næste nyhed: Nyhed! Fisk med glutenfri panering
...