Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Vis alle nyheder Foodservice Nyheder

Færdigstegte rødspætter er et hit i køkkenet og på menuen

13.12.2016
Peder Kjærsgaard Larsen er indehaver af Kettinge Diner Transportable

Hos Kettinge Diner Transportable bruges Royal Greenlands færdigstegte rødspætte flittigt i køkkenet af Peder Kjærsgaard Larsen. Grunden til det er, at det spares tid i køkkenet og kunderne er vilde med den.

I Kettinge på Lolland ligger Kettinge Diner Transportable, som tidligere blev kaldt Kettinge forsamlingshus. Forsamlingshuset er der stadigvæk, og stedet har været drevet siden 1907. I 2012 overtog Peder Kjærsgaard Larsen stedet efter den tidligere ejer, som havde været vært på forsamlingshuset i 25 år.

Efter overtagelsen blev forsamlingshuset og køkkenet renoveret og Peder begyndte at levere mad ud af huset. Maden har tidligere været meget traditionel, men nu er der også begyndt at komme mere moderne elementer på i menuen.

”Før i tiden havde vi flest ældre gæster, men for nyligt er vi også begyndt at se, at de unge kommer i forsamlingshuset eller bestiller maden til levering”, siger Peder.

Kettinge Diner Transportable tilbyder et væld af menuer og retter – blandt andet brunch, kolde buffeter, jagtmenuer, pattegris, husmandskost og nytårsmenuer. Menuerne skræddersys i tæt dialog med kunden.

På menuen er også smørrebrød. Til det klassiske stykke med paneret fisk og til stjerneskud bruger Peder Royal Greenlands færdigstegte rødspætte.

”Det var faktisk min kollega og højre hånd, Helga, som var den store fortaler for at tage den færdigstegte rødspætte ind i første omgang. Det var et rigtig godt valg, for nu er vi både selv og kunderne blevet rigtig glade for den. Den smager godt, er fast og ikke tør”, fortæller Peder.

Kundernes tilbagemeldinger lyder ifølge Peder blandt andet på, at det er en god rødspættefilet – og at det kun er den, de vil have.

For Peder og de andre ansatte har de færdigstegte rødspætter betydet en nemmere og hurtigere arbejdsgang i køkkenet. Tidligere friturestegte de selv rødspætterne, men det slipper de for nu. Royal Greenlands færdigstegte rødspætte skal nemlig blot tøs op før servering. Peder vælger dog at servere rødspætten lun, men da den kun skal lunes og ikke varmes op til en bestemt kernetemperatur, er det nemt at spare tid i køkkenet.

”Vi synes, rødspætterne smager ekstra godt, når de lige lunes i ovnen. De er fyldige og holder sig friske – sådan skal det være”, siger Peder.

Du kan læse mere om Kettinge Diner Transportable på deres hjemmeside her

Læs mere om Royal Greenlands færdigstegte rødspætte her

Helga, som fik den færdigstegte rødspætte på menuen hos Kettinge Diner Transportable, står sammen med Peder for det varme og kolde køkken.

Se også

Næste nyhed: Julehilsen 2016
...