Vintertørret moskusokse
Mine moskus køller skal i hvert tilfælde ikke klage over udsigten
Noget af det første man lægger mærket til når man kommer til Grønland er den tørre luft. En god fugtigheds creme er mere eller mindre et must, hvis man ikke ønsker at huden tørre helt ud. Mange steder i verden har et lignede klima givet anledning til en række verdenskendte produkter, som Parma eller Serano skinke. For mig er det derfor oplagt at man forsøger sig med at udnytte de specielle klimatiske vilkår vi har her i landet.
Mit tørreskur som min ven Kim har bygget
Traditionelt tørrer man forskellige fisk som ammasetter og torsk. Men mig bekendt er der ikke nogen der seriøst har arbejdet med at tørre større kødprodukter på Grønland, hvilket jeg syndes er en skam. Jeg har derfor kastet mig ud i et lille hobbyprojekt. Og jeg har sat mig for at jeg vil prøve at vintertørre en moskuskølle. Jeg er slet ikke sikker på hvordan resultatet bliver. Men det er der jo kun en måde at finde ud af på.
Køllerne bliver saltet
En af de overvejelser jeg gjorde mig, da jeg startede, var om det overhovedet var en god ide at gøre det om vinteren. Temperaturen er jo så lav at enzymprocesserne går i stå, og jeg risikerer nemt at ende med et stykke saltet, frostskadet kød. Derefter tænkte jeg en del på om det ikke var en ide at skære køllen ud i mindre stykker, så processen ville gå hurtigere. På den måde ville jeg kunne hænge det om foråret, når temperaturen er lav, men over frysepunktet. Det kan godt være at jeg gør det sidste også, men til sidst kom jeg til den konklusion at min gamle mester Claus havde ret, da han sagde ”Basse, vi lærer ingenting af vores succeser. Det er vores fiaskoer vi lærer noget af.” Og så kastede jeg mig bare ud i det.
Havsalt og grønlandspost
Jeg startede med to køller. De blev begge saltet i havsalt og lidt grønlandspost, som jeg havde dampet i ovnen på 130°C for at være sikker på, at der ikke var nogle bakterier ved. Jeg stødte så saltet og grønlandsposten i en morter, og spredte det ud på køllerne. De har så ligget i vores køleskab i tre uger, mens jeg løbende har vendt dem, og givet dem mere salt, når jeg har skønnet det nødvendigt. Den ene ligger så PT i vores røgeovn, og skal snart ud og hænge. Mens den anden bare er blevet hængt direkte ud til tørring på min terrasse i et skur som min ven Kim har bygget. Og nu er det bare at vente til foråret og finde ud af hvordan det kommer til at gå. Om jeg ender med 20 kg hundefoder eller et stykker forædlet, delikat kød vil kun tiden vise.
Den første kølle hængt til tørring
