Lidt om lav
Her midt i maj er sneen ved af smelte i Ilulissat. Det er endnu for tidligt til at de grønne planter er begyndt at spire, men under sneen begynder der at komme andre spiselige vækster frem.
Lav er en symbiose af alger og svampe. Og det er en særdeles hårdfør vækst, hvilket har gjort den udbredt over hele kloden, og den kan ofte findes i de arktiske egne hvor intet andet kan gro. Når de kan findes så tidligt på året, er det ikke fordi de vokser hurtigt, men tværtimod fordi de har ligget gemt under sneen hele vinteren. Lav vokser almindeligvis ikke mere end 3-5 mm om året her under vores nordlige himmelstrøg. Jeg havde en gang en samtale med min ven Rune, hvor jeg stillede spørgsmålstegn ved hvorfor det ikke var velset at samle lyng og lav tæt ved Nuuk. Jeg havde plukket lidt på vej til arbejde, da vi skulle bruge det til en menu, og han var utilfreds med at jeg havde plukket det inde i byen. Jeg kunne ikke forstå ham indtil han sammenlignede det med af gå en tur i Kongen have med en motorsav og fælde træer. Den lav man kan samle på en sten, kan sagtens have været lige så lang tid om at vokse som et stort egetræ. Heldigvis virker det lidt mindre drastisk når jeg kravler rundt på alle fire og fylder en plastic pose, end at starte en motorsav midt i en velbesøgt park.
Fjeldet begynder at komme til syne efterhånden som majsolen får bugt med sneen
Vinteren igennem er laven den største fødekilde for rensdyr og der er sågar en lav art der er opkaldt herefter, da det efter sigende skulle være rensdyrets yndlingsføde. Den hedder originalt nok: Rensdyrlav. Men grunden til min interesse har ikke noget med julemandens slædehunde at gøre, men derimod at nogle lavarter fint kan bruges i køkkenet. Jeg er især glad for den der hedder grå/sort krølhårs lav. Den er forholdsvis mild i smagen, hvor andre arter af lav tit har en besk eftersmag, efterlader denne en med en rigtig behagelig smag af lav, der bliver hængende i munden i lang tid. En lidt uvant smag de første gange man smager det, men på ingen måde ubehagelig.
Drømmekage med lav og jordbær
Lav kan bruges både i det salte om det søde køkken. PT har vi på Hotel Arctic en dessert på kortet, hvor vi kombinerer friske jordbær med lav. Den er egentlig ret simpel, hvad det meste af den mad vi laver er. Men jeg har længe gået og tænkt på at vi burde lave en dessert med drømmekage. Det stammer fra min barndom, hvor det bedste jeg vidste, var moster Tuts drømmekage. Hun har altid brugt meget tid i køkkenet, og når man var på besøg hos hende var der en god chance for, at der var et stykke friskbagt drømmekage et eller andet sted i hende magiske køkken. Kombinationen af den bløde kage og den sprøde kokos med den krydrede smag af brun farin, har altid været en af mine favoritter. Og at kombinere den med friske jordbær, virker ret logisk. Vi friterer så laven for at give desserten et sprød element og en smule smag af fjeldet. Selve kagen har vi givet et lille tvist, men vi har prøvet at lægge os forholdsvis tæt op af den originale opskrift. Jeg vil dog ikke udlevere opskriften her, da retten er tiltænkt en plads i den kogebog jeg arbejder på sammen med min ven og kollega Troy, og som forhåbentlig ser dagens lys engang næste år.
