Langt fra København....

Lidt op af kysten fra Ilulissat ligger Bredebugten. Og i Bredebugten kommer der her om sommeren fjeldørred for at formere sig. Og derfor var jeg sammen med min ven Niels-Christian taget ud for at se om vi kunne fange nogen - og det kunne vi!

Jeg har i min tid i Grønland tit hørt om, at det skulle være muligt at fange ørred med hænderne, men jeg har altid været lidt skeptisk over for det. Fjer har det efter min erfaring, med at blive til høns, og Britney Spears skulle efter sigende have været på sæl jagt med en masse security vagter her i Ilulissat i sommers……. Men denne gang fik jeg selv lov til at prøve det! Ved Bredebugten går der en lille elv op til en sø og området omkring elven er fyldt med store sten hvor der ligger vand imellem. Og dernede ligger ørrederne og gemmer sig. Er man hurtig nok kan man nappe dem med hænderne.

En ørred titter frem mellem stenene

Vi sejlede op af kysten i Niels-Christians båd i en lille halv time. Det var godt vejr, og hans båd skyder 53 knob (hvilket er meget – rigtig meget for en båd), så vi kom hurtigt frem. Da vi havde lagt båden for anker og var kommet i land gik vi rundt på stenene for at kigge efter fisk. Jeg skylder Niels-Christian at sige, at han nok er et af de gladeste mennesker jeg kender. Jeg tror aldrig at jeg har set ham sur. Han er et af de mennesker, der bare smitter alle omkring sig med livsglæde og optimisme. Vi har sågar måttet sætte et skilt op i køkkenet, så han ikke kommer smilende ind igennem under service, når vi står stressede og fokuserede og koncentrerer os om madlavning. Det er overflødigt at sige at det ikke virker på ham……

Skiltet der ikke virker...

Teknikken er ret simpel. Man tager et par handsker på så fisken ikke glider så nemt. Så går man rundt på stenene og kigger efter fisk, eller et sted der ser lidt dybt ud, hvor de kunne tænkes at være. Og hvis man tror at der er fisk, stikker man bare armen ned, og prøver at gribe dem med hænderne. Og er man heldig, har man en fisk i hænderne når man trækker armen op. Niels-Christian var selvfølgelig den første der fangede en. De var ikke så store dem vi fangede, men oplevelsen af at fange dem med hænderne, var meget større end at fange en fuldvoksen fjeldørred på 5kg. Det er en surrealistisk oplevelse at sidde med hænderne i fjorden og føle fisken sprælle, mens man kæmper for at holde fast i den. Og der gik ikke længe før vi havde fanget et par fisk.

Dagens fangst

Den mest almindelige måde at tilberede dem på ude i fjeldet er at finde nogle sten og noget krat. Sætte stenene op og komme en flad tynd sten på toppen, så tænde et bål indeni og bare stege fisken på stenen. Vi var dog velsignet med lidt sølvpapir, så vi gik en lille tur og fandt noget grønlandspost (krydderurt) som vi fyldte ind i fisken, pakkede folien omkring og stegte hele pakken. Jeg tror ikke jeg overdriver, når jeg siger, at det er en af de største gastronomiske oplevelser jeg nogen sinde har haft. At sidde i duften af brænd lyng og spise en fisk, der ganske kort for inden svømmede rundt i vandet, er en meget unik oplevelse.

Bål på fjeldet

På restaurant Ulo har vi brugt fjeldørred en del hen over sommeren. Det er en dejlig fed fisk, der er meget rig i smagen og den egner sig fint til en del forskellige tilbederninger; gravad, stegt, bagt, røget, pocheret eller bare helt rå. Om lørdagen har vi fast en grill-buffet og her har vi i den ene grill bygget en lille forhøjning med sten, der ligner lidt et bål man ville bygge ude i fjeldet. Og på den steger vi fisken samtidigt med at vi brænder noget sortebærlyng af på gløderne, så smagen af br&ae