Fjeldvampyrer

Jeg vågnede tidligt i morges. Det er ikke usædvanligt for tiden, hvor der er lyst hele døgnet. Men da jeg alligevel ikke kunne sove, tog jeg ud og gik en tur i fjeldet, for at se hvad jeg kunne finde til dagens menu.

Umiddelbart lyder det ret romantisk, hvad det nok også havde været hvis jeg havde husket mit myggenet!
For lige nu er der slet ikke til at komme til for de små blodsugende monstre. De er overalt! I starten af sommeren er det ikke slemt, de få der er er langsomme, og ikke videre hurtige eller irriterende. Men efterhånden som der kommer flere og flere bliver de mere aggressive og meget meget målbevidste. Og de vil have blod. Mit blod!
Og det værste er når man sætter sig, for så samler der sig hurtigt en sværm omkring en og den er nærmest umulig at komme af med. Og tro mig, jeg har prøvet. Først tror man at man kan vifte dem væk, så prøver man at gå lidt og til sidst forsøger man at løbe i håb om at de ikke kan følge med. Men det kan de. For når de først har lugtet blod er der ingen kærlighed. Og så kommer der bare flere og flere af dem.
Så der sad jeg så med en sværm af myg omkring mig og plukkede lidt gederams til at pynte desserten af med. Jeg havde heldigvis noget myggespray i min taske, men jeg tror ikke at alle myggene havde læst instrukserne på dåsen, for det virkede ikke som om at de rettede sig videre efter dem. De angreb mig lystigt. Og jeg tror ikke at jeg kan komme på en mere stressende lyd end lyden af hundredvis af myg der konstant sværmer omkring hovedet på en. Jeg tror godt at jeg kan sætte mig ind i, hvordan det var at være i Pearl Habor da Japanerne angreb!
Nogle gange hvis jeg er uheldig og har fået en myg ind i soveværelset, trækker jeg dynen over hovedet og stikker et ben ud under dynen, så jeg kan få fred til at sove videre. Jeg giver med glæde et par ml blod for få en time mere på øjet!

Low tech

Den eneste løsning som jeg har oplevet virkelig virker på de små asner er den mest low tech af dem alle. Et myggenet! Så kan man trygt sidde og lege Star Trek med ”Shields up Mr. Spock” og grine af de små jagere de ikke kan komme til at suge det blod, som de er så grådige efter.
Men hvorom alting er, fik jeg samlet lidt gederams, nogle svampe og lidt fjeldsyre og tog hjem lige så stresset som hvis jeg havde kørt hundrede pax a la carte. Og det første jeg gjorde da jeg kom hjem var at komme mit myggenet i tasken, så det er klar til næste gang! Så fik jeg lært det……!

Læs mere om Jeppes tur på fjeldet her...